|
Volieren.dk»artikler»Spiret frø Spiret frø til fuglene Spirret frø er vitaminrigt (bl.a. vitamin A og E) og de fleste fugle elsker det. Det skal kun være i små mængder som et tilskud til den normale kost. Spiret frø kan med fordel bruges som tilskud til den normale kost i yngletiden. Spiret frø gives i små mængder, da fuglene kan finde på udelukkende at give ungerne de spirede frø. Spiret frø giver dig samtidig muligheden for at tjekke kvaliteten af fuglefrøene. Spiringsevnen er nemlig væstentlig forringet, hvis frøene er af dårlig kvalitet (typisk fordi frøene er gamle). Skift i såfald din frøleverandør ud. For dine fugles skyld! Sådan laver du spiret frø Find en skål og hæld vand i den. Tilsæt dernæst den ønskede mængde frø (Brug de frø du normalt servere for fuglene + evt. lidt solsikkefrø). Sæt skålen et sted med megen sollys, f.eks. i vindueskarmen. Dagen efter hælder du frøene i en si. Gennemskyl nu frøene grundigt. Den grundige gennemskyling forhindre gæring og mugdannelse. Lad så meget vand løbe væk fra frøene som muligt, og hæld nu frøene i en skål med flad bund, og fordel dem ud over hele bunden. Frøene skal nu stå til spiring i endnu et døgnstid. Herefter skyler du frøene igen. Nu er de spirede frø klar til servering. Hvis fuglene ikke spiser det hele, skal du fjerne resterne inden det bliver gammelt. Fuglene kan i værste fald blive syge af de spirede frø, hvis de bliver mugne. Frøene må på intet tidspunkt lugte grimt. Sker dette har de stået for længe, og skal smides væk. God fornøjelse Webmaster, volieren.dk |
|